Gulvvarme

Få op til tre tilbud fra dygtige håndværkere nær dig

Nemt, gratis og uforpligtende
Tilbud indhentet på 114.178 opgaver
Mere end 500 samarbejdspartnere tilmeldt Colego

Gulvvarme

 
 

Er du træt af iskolde fødder på badeværelset, og vil du spare penge på varmeregningen, samtidig med at du skåner miljøet? Så er det tid til at få skiftet de gamle radiatorer ud med gulvvarme!

To slags gulvvarme: vandbaseret og elektrisk

Der er overordnet set to slags gulvvarmeanlæg, du kan vælge mellem.

Den ene slags er vandbaseret gulvvarme, som er den mest almindelige. Her bliver lagt gulvvarmeslanger med varmefordelende gulvvarmeplader, som leder varmt vand rundt under gulvet. Vandet kan opvarmes af den varmekilde, dit hus har i forvejen, for eksempel fjernvarme, olie, pille- eller gasfyr.

Alternativt kan gulvvarme også køre på el. Elgulvvarme lægges typisk som ”varmemåtter” mellem det eksisterende gulv og en ny gulvbelægning. Det eksisterende gulv kan for eksempel være et gammelt klinkegulv eller en støbt betonflade, som du vil have dækket med et nyt gulv med gulvvarme.

Fordele og ulemper ved vandbaseret gulvvarme og elgulvvarme

Der er fordele og ulemper ved begge slags gulvvarme.
Vandbaseret gulvvarme er dyrest at installere, men langt billigere i drift end elgulvvarme. Det er cirka tre gange så billigt i drift, hvis husets varmekilde er fjernvarme, og cirka dobbelt så billigt ved olie-, gas- eller pillefyr. De fleste vælger derfor at få installeret vandbaseret gulvvarme, da der kan være mange penge at spare på sigt.

Gulvvarme på el har dog den fordel, at det er nemmere og billigere at installere, blandt andet fordi man ikke behøver brække det eksisterende gulv op først. Derudover vejer et elektrisk gulvvarmesystem mindre, hvilket kan være en fordel i visse etagebyggerier, hvor byggekonstruktionen for eksempel er skrøbelig på 1. sal og ikke tillader et vandbaseret system på det lille ekstra badeværelse ovenpå.

Du skal derfor gøre op med dig selv, hvilken af de to slags gulvvarme der bedst kan betale sig for dig.

Prisen på gulvvarme

Prisen for selve installationen af gulvvarme kommer an på gulvvarmetypen, om det eksisterende gulv først skal brækkes op, og ikke mindst hvor mange kvadratmeter gulv du skal have dækket.

Du kan måske selv brække det gamle gulv op, og i dette tilfælde vil prisen på installation af gulvvarme ligge på ca. 1.000 kr. pr kvadratmeter.

Vælger du i stedet at få professionelle håndværkere til at brække det gamle gulv op og lægge gulvvarme for dig, vil prisen være cirka 2.000 kr. pr. kvadratmeter

Det er et fysisk krævende arbejde selv at installere gulvvarme, og hvis ikke du er håndværker, er det bedst at få en professionel til at klare hele opgaven for dig, så du er sikker på, at der ikke bliver lavet fejl undervejs.

Gulvvarme under træ, beton, fliser, linoleum mv.

De fleste typer gulvbelægning kan klare et gulvvarmesystem – både trægulv, beton, klinker, fliser, laminat og linoleum. Du kan derfor få installeret gulvvarme i samtlige af hjemmets rum.

Afhængigt af gulvbelægningen er der dog en række faktorer at tage højde for. For eksempel er materialer som beton og fliser vældigt gode til at håndtere høj varme, og man kan også få lavet støbning af gulvvarme direkte ned i et betongulv. En ulempe ved gulvvarme under betongulv er dog, at det tager tid for gulvet af blive varmet op og køle ned igen.

Ved trægulv går opvarmningen og nedkølingen lidt hurtigere. Til gengæld skal man være opmærksom på, at trægulv kan slå revner ved for kraftig opvarmning. Det skyldes, at trægulv udvider sig ved høj fugtighed og trækker sig sammen ved lav fugtighed. Om sommeren, hvor man ofte har skruet ned for gulvvarmen, vil træbrædderne derfor være bredere end om vinteren, hvor man har gulvvarmen tændt, fordi en del af fugten forsvinder ved opvarmning. Trægulv bør derfor altid lægges, så der er tilpas stort mellemrum mellem brædderne, så de har plads til at udvide sig og trække sig sammen.
Får du en professionel håndværker til at stå for hele installationen inkl. montering af den nye gulvbelægning, er du sikker på, at træbrædderne bliver lagt ordentligt fra starten og mindsker derved risikoen for revnede trægulve.

Rådfør dig med fagfolk

Du bør i det hele altid få varmeanlægget godkendt af en fagperson, også selvom du vælger at stå for en del af installationen selv. Hvis vil have lagt gulvvarme med el, kan du tage fat i en elinstallatør, og hvis du vælger vandbaseret gulvvarme, kan du få en VVS-installatør til at lægge varmeslanger og koble dem op på varmeanlægget. Tømrere og murere kan også hjælpe dig med installationer under for eksempel træ-, flise- og betongulv.

Få tre gode tilbud på gulvvarme

Gennem Colego kan du gratis og uforpligtende modtage tre tilbud på gulvvarme fra håndværkere i dit nærområde. Vi arbejder sammen med dygtige fagfolk over hele landet, så du er sikret de bedste priser og de dygtigste håndværkere, uanset hvor du bor.

Du finder en formular her på siden, hvori du skal beskrive dit gulvvarmeprojekt. Derefter vil du inden for få dage modtage op til tre tilbud. Vores håndværkere byder selv ind på din opgave i direkte konkurrence med hinanden, hvilket giver dig mulighed for ekstra gode tilbud.
Herefter kan du blot kontakte den håndværker, du helst vil arbejde sammen med.
Det er nemt at komme i gang, så kontakt os allerede i dag!

FAQ

Det kan være et stort projekt at få lagt gulvvarme i sit hjem, især hvis det er samtlige rum, der skal opgraderes. Mange spørgsmål kan trænge sig på, så nedenfor har vi svaret på nogle af de hyppigst stillede, så du kan blive lidt klogere på gulvvarme.

Hvad er fordelene ved gulvvarme?

Fordelene ved gulvvarme er først og fremmest, at du sparer penge på varmeregningen, da det bruger langt mindre energi end for eksempel radiatorer. I samme omgang skåner du derfor også miljøet. En anden fordel er selvfølgelig komforten ved, at man undgår kolde fødder om morgenen på for eksempel klinkegulvet i badeværelset.

Hvad er vandbaseret gulvvarme?

Vandbaseret gulvvarme er den mest almindelige type i de danske hjem, hvor varmen føres rundt i rør under gulvet. Det er den dyreste form for gulvvarme at installere, men langt den billigste i forbrug, og derfor kan det ofte betale sig at vælge denne form for gulvvarme.

Hvad er elgulvvarme?

Elektrisk gulvvarme lægges typisk som ”varmemåtter” mellem det eksisterende gulv og en ny gulvbelægning. Det er nemmere og billigere at installere end vandbaseret gulvvarme – blandt andet fordi det kan lægges direkte ovenpå det gamle gulv, så man ikke behøver brække det op først. Dog er driftsprisen noget dyrere end ved vandbaseret gulvvarme.

Hvilke rum kan få gulvvarme?

Alle rum i hjemmet kan få gulvvarme. Du kan overveje, om du vil have vandbaseret gulvvarme i nogle af rummene og elgulvvarme i andre. Vandbaseret gulvvarme er det billigste i drift og kan med fordel bruges der, hvor du altid vil have gulvvarmen tændt – som for eksempel på badeværelset. Elgulvvarme opvarmer og nedkøler hurtigere og kan derfor være en fordel i små rum, hvor du kun vil have varme på en gang imellem.

Hvad koster installation af gulvvarme?

Hvis du selv brækker det gamle gulv op først, er prisen for installation af gulvvarme cirka 1.000 kr. pr. m2. Får du en professionel håndværker til at udføre alle trin i installationen, kan du regne med cirka det dobbelte.

Kan man få gulvvarme i trægulv?

Ja. Nogle træsorter er bedre egnede end andre, men som hovedregel kan du sagtens få gulvvarme under trægulv. Du bør dog være opmærksom på, at træ kan slå revner ved høj opvarmning. Rådfør dig derfor med håndværkere og få dem til at lægge den nye gulvbelægning for dig, så du er sikker på, at brædderne bliver lagt med tilpas stor afstand, så de har plads til at udvide sig og trække sig sammen ved fugt- og varmepåvirkninger.

Kan man få gulvvarme i betongulv, klinkegulv og fliser?

Ja. Materialer som beton, klinker og fliser egner sig rigtigt godt til gulvvarme, fordi de kan tåle høj varme nedefra. Man kan også få lavet støbning af gulvvarme direkte ned i et betongulv.

Kan man få gulvvarme i et gammelt hus?

Ja, det kan man sagtens. Dog skal du være opmærksom på, at ældre huse ofte er dårligt isolerede, hvilket gør, at gulvvarme ikke virker så effektivt. En renovation eller isætning af nye vinduer i et ældre hus vil derfor give god mening forud for installation af gulvvarme.

Kan man få gulvvarme på 1. sal og kælderen?

Ja. Ligesom på stueetagen kan du også få gulvvarme på 1. sal og i kælderen.
Hvis isoleringen er dårligere, eller hvis gulvkonstruktionen på 1. sal er mere skrøbelig, kan prisen blive højere, men som udgangspunkt kan du sagtens få lagt gulvvarme på alle etager.

Hvordan styrer man gulvvarmen?

Gulvvarmestyring sker gennem termostater ligesom ved radiatorer, og varmen reguleres via en gulvvarme shunt (blandesløjfe). De fleste producenter tilbyder i dag smarte og trådløse systemer, hvorfra du kan styre hele husets gulvvarme. For eksempel kan du med Danfoss Link og Living Connect styre det hele fra en enkelt skærm.

Hvem er de bedste forhandlere af gulvvarme?

Nogle af landets førende producenter af gulvvarme er Uponor, Devin, Roth, Devireg, Wavin og Danfoss – og for eksempel kan du med Danfoss Link og Living Connect styre hele husets gulvvarme fra én skærm. Vores håndværkere forhandler produkter fra disse brands, så du får den bedste kvalitet installeret.