Nye vinduer

Nemt, gratis og uforpligtende
Tilbud indhentet på 112.783 opgaver
Mere end 500 samarbejdspartnere tilmeldt Colego

Trækker det ind fra dine vinduer, og vil du fremover spare penge på varmeregningen, er det tid til at overveje et vinduesskift. Mange bliver overraskede over, hvor meget varme der fiser ud gennem utætte vinduer, så hvis du bor i en ældre bolig, eller du synes, gardinerne eller blomsterne flagrer i vindueskarmen, når det blæser udenfor, er det måske værd at overveje, om ikke der skal nye vinduer i.

Undgå træk og skimmelsvamp med nye energivinduer

Et vinduesskift giver god mening, hvis du vil have bedre isolering og indeklima, men hvornår er det tid til at skifte?

Som hovedregel bør gamle termoruder skiftes, når de er 15 år. Så er de ved at være slidte. Derudover skal du holde øje med kondensvand ved ruderne. Kondens kan nemlig udvikle sig til råd og skimmelsvamp og få ærgerlige konsekvenser for hele huset.

Hvis vinduesskiftet skyldes, at de gamle ruder dugger, kan du undersøge ved dit forsikringsselskab, om de giver tilskud til nye vinduer. Du kan også tage fat i dit energiselskab, fordi du i mange tilfælde kan få energitilskud, når du får sat nye energirigtige vinduer i. Du kan altså hente gode besparelser ved at kontakte dit forsikringsselskab og energiselskab først.

Vindueskigger – kend dine ruder

Hvor mange glas har dine vinduer? Hvis du har gamle vinduer med sprosser, har de højst sandsynligt kun ét glaslag. Energivinduer har til gengæld to eller tre glaslag, selvom du selvfølgelig ikke kan se det, når du kigger ud. Antallet af glaslag har betydning for, hvor godt vinduet isolerer, og det har derfor også betydning for indeklimaet, varmeregningen og købsprisen. Det er derfor en god idé at kende til de forskellige slags vinduer, inden du laver en investering.

Når et energivindue har to lag, betyder det, at der er to glas og ét hulrum. Har det tre lag, er der i stedet tre glas og to hulrum. Hvert hulrum er med til at isolere – og mens begge typer energivinduer isolerer bedre end gamle et-lags vinduer, er det klart, at en tre-lags rude isolerer bedre og koster mere pr. styk end en to-lags. Et tre-lags energivindue vil typisk koste 10-20 % mere end et to-lags.

På sigt kan det dog ofte betale sig at investere i tre-lags energivinduer på grund af den bedre isolering, der vil spare dig penge på varmeregningen senere.

Dog bør du først undersøge, hvor godt resten af dit hjem er isoleret. Du kan for eksempel sagtens få sat nye vinduer i et dit gamle 60’er hus – men du bør være opmærksom på, at ældre huse ofte har en dårlig isolering i ydervæggene, hvormed det ikke altid kan betale sig at få isat de dyreste energivinduer.

Prisen på nye vinduer inkl. montering

Vinduer kommer naturligvis i mange forskellige størrelser, og prisen afhænger også af energitypen og antallet af glaslag i ruden. Du kan derfor finde et nyt vindue til alt fra 600 kr. til 9.000 kroner. Hvis du skal have sat store glaspartier op, kan det selvfølgelig blive dyrere.

Typen af de nye vindueskarme og vinduesrammer påvirker også prisen. Vinduer med rent træ vil ofte være lidt billigere end kombinationen af træ og alu, der sælges som vedligeholdelsesfri vinduer.

Grundet de store forskelle på typer, størrelser og materialer er det ikke nemt at give et klart priseksempel på nye vinduer. Beregn derfor prisen sammen med fagfolk, når du kender detaljerne.

Prisen for selve monteringen af nye vinduer varierer ligeledes meget og kommer blandt andet an på vinduestypen og det enkelte tømrerfirmas timeløn. Du kan dog regne med, at prisen for selve skiftet/monteringen ligger på minimum 1.000 kr. pr. vindue. Det kræver nemlig stor præcision, meget tid og ekspertise at få monteret vinduer korrekt.

Hvordan skifter man vinduer? Et vinduesskift, mange trin

Vinduer er ikke bare glas med rammer, der skal plottes ind i et hul i muren. Et vinduesskift kræver utroligt meget præcision under alle de mange trin i processen.

  • Først skal der opmåles til nye vinduer, og hvis ikke du bor i et typehus, skal du måske have specialproduceret vinduer efter målene.
  • Dernæst skal du fjerne det gamle vindue: Det skal afmonteres sammen med søm og skruer, og karmen skal gøres grundigt rent, så du får fjernet al den gamle isolering.
  • Herefter skal det nye vindue sættes i. Nu skal præcisionen virkelig være på plads: Alt skal være i vatter, og der skal være den helt samme afstand på alle sider.
  • Det nye vindue skal nu fastgøres, og karmen skrues ind.
  • Derefter skal vinduet tættes, isoleres og fuges.

Monteringen skal altså være helt i top, hvis vinduet skal sidde ordentligt, være korrekt isoleret og holde i mange år. Vi anbefaler derfor klart at få professionelle håndværkere til at gøre det for dig, så du er sikker på, at du ender med et godt og holdbart resultat.

Tag fat i din tømrer

Det er som regel tømrere, der sætter nye vinduer i. Når du laver en aftale med et tømrerfirma, vil de ofte kunne give mængderabat ved skift af flere vinduer og eventuelt døre. Som regel har de også medregnet prisen for vinduerne, så du ikke behøver købe materialerne hos en tredjepart.

Hvis du for eksempel har et ældre eller arkitekttegnet hus, kan det være, at du skal have specialfremstillede vinduer. Dette vil et tømrerfirma også kunne hjælpe dig med at skaffe.

Få 3 gode tilbud på nye vinduer

Hos Colego har vi et stærkt netværk af dygtigere håndværkere, og gennem vores service kan du modtage op tre tilbud på nye vinduer inkl. montering.

Vi samarbejder med håndværkere over hele landet, så det er lige meget, om du skal have vinduer i dit nybyggede hjem i København, dit 70’er hus i Kolding eller dit sommerhus i Frederikshavn.

Vi finder således dygtige håndværkere i dit nærområde og giver dig oplysningerne på dem, der passer bedst til din specifikke opgave. Herefter kan du kontakte og vælge dem, du helst vil hyre. Vores håndværkere byder ind på din opgave op imod hinanden, og derfor tilbyder de automatisk deres bedste pris. Vinduer er aldrig helt billige, men hos vores fagpartnere får du de bedste betingelser for at finde fornuftige priser.

Indsend formularen til os i dag, så du kan modtage dine tilbud i løbet af få dage.

FAQ

Nye moderne vinduer kommer i mange forskellige prisklasser og med mange forskellige potentialer. Nedenfor har vi samlet nogle af de hyppigst stillede spørgsmål om vinduer, så du forhåbentligt kan blive lidt klogere på emnet, inden du laver en større investering.

Hvad er energivinduer?

Energivinduer er lavet med mindst to lag glas og isolerer bedre end for eksempel termoruder. Det skyldes blandt andet, at mellemrummene mellem et energivindues glas er større, og at mindst én af ruderne i et energivindue er udstyret med en usynlig belægning.

Hvornår bør jeg skifte vinduer?

Hvis dine termoruder har 15 år på bagen, er det tid til at skifte dem. Derudover bør du holde øje med kondens på dine ruder, da meget dug kan være et tegn på dårligt indeklima, hvilket kan føre til skimmelsvamp i hjemmet.

Hvad koster nye vinduer?

Prisen på nye vinduer kommer helt an på energitype og selvfølgelig størrelse. Overordnet kan priserne svinge fra 900 til 9.000 kr. eller mere. Som hovedregel vil tre-lags energivinduer være den dyreste slags, men også dem, der isolerer bedst og på sigt sparer dig for flest penge på varmeregningen.

Hvad koster det at skifte vinduer?

Selve vinduesskiftet og monteringen ligger på ca. 1.000 kroner pr. vindue. Prisen kan variere fra tømrerfirma til tømrerfirma og kommer også an på størrelsen af det enkelte vindue.

Hvordan passer jeg bedst på nye vinduer?

Vinduesglas bør vaskes jævnligt med en blød børste, en skraber og mildt sæbevand. Du kan eventuelt få en professionel vinduespudser til at rengøre dine vinduer, så du er sikker på, at de ikke bliver ridset. Vinduespudsere vil også rengøre de udvendige karme på en nænsom måde og kan fjerne småridser i ruderne.

Skal jeg vælge to- eller tre-lags energivinduer?

Energivinduer fås som regel som enten to- eller tre-lags. To-lags betyder, at vinduet har to glaslag og ét hulrum, mens tre-lags betyder, at der er tre glaslag og to hulrum. Jo flere lag og hulrum, desto bedre isolering. Tre-lags energivinduer er ca. 10-20 % dyrere i købspris, men sparer dig penge på varmeregningen senere. Det er derfor en vurderingssag, om det er bedst for dig med to-lags eller tre-lags vinduer.

Kan jeg få nye vinduer i et gammelt hus?

Ja, det kan du sagtens. Overvej dog, om det kan betale sig at få monteret de dyreste energivinduer med den bedste isolering, hvis dit hus har meget dårligt isolerede ydervægge.

Kan jeg få tilskud til nye vinduer?

Ja, ofte kan du få energitilskud, når du udskifter dine gamle termoruder med nye energirigtige vinduer. Kontakt dit energiselskab og hør, om de giver tilskud.

Derudover kan du også tit få tilskud fra dit forsikringsselskab, hvis vinduesskiftet skyldes kondensvand på dine gamle ruder.