Nyt tag

Få op til tre tilbud fra dygtige håndværkere nær dig, der kan lave et ny tag

Nemt, gratis og uforpligtende
Tilbud indhentet på 114.112 opgaver
Mere end 500 samarbejdspartnere tilmeldt Colego

Nyt tag

 
 

Trænger dit hjem til et nyt tag? Så står du over for et omfattende, men meget nødvendigt projekt med mange muligheder både arkitektonisk og prismæssigt.

Et slidt tag er et skidt tag

Et slidt tag er ikke kun ødelæggende for taget selv, men for hele huset. Tagets fornemste opgave er at holde huset tørt, og et slidt tag kan derfor medføre svamp, råd og vandskader i resten af boligen. Hvis taget trænger til at blive udskiftet, er der derfor ingen vej udenom.

Slidtegn ses blandt andet som huller og revner i tagbelægningen samt utætheder hvor tagfladerne mødes, på rygningen på toppen af taget og ved tagudløbet. Et godt tag holder i rigtig mange år, men hvis der aldrig er blevet skiftet taget på et hus, der blev opført i 50’erne, er det sikkert ved at være tid. Derudover er tag naturligvis udsat for vejrets påvirkninger hele året, og særligt efter storm, skybrud og andre voldsomme vejrforhold, bør du tjekke dit tag for skader.

Nyt tag kan også være på tale i forbindelse med totalrenovering af din bolig, eller hvis du bygger helt nyt. Uanset årsagen er det fornuftigt at alliere dig med en professionel håndværker, der kan rådgive dig og udføre tagskiftet.

Tagbelægning og undertag

På de fleste huse er der to slags tage: selve tagbelægningen og et undertag. Begge typer har en række underkategorier, og det er her, du får en masse forskellige muligheder at vælge mellem både pris- og udseendemæssigt.

Tagbelægning: Tegl, beton, tagpap mv.

Den udvendige tagbelægning består af de sten eller plader, der ligger øverst. Tagbelægning udgøres enten af tunge eller lette materialer. Af de tunge findes for eksempel tegl, beton og skiferplader, og blandt de lette findes tagpap, eternitplader og stålplader.

Tegltag er den mest populære tagbelægning på danske huse. Den er kendetegnet ved de klassiske rød-orange sten. De kan dog også fås i alle mulige andre farver samt med en blank, halvblank eller ubehandlet flade. Stenenes mange muligheder giver tegltag et stort æstetisk potentiale, hvilket er en af årsagerne til populariteten. En anden grund til tegltages popularitet er deres robuste materiale, der giver en lang levetid. Tegl er den dyreste tagbelægning, men kan til gengæld også holde helt op til 50-75 år.

Tagsten af beton ligner til forveksling de klassiske teglsten og har samme arkitektoniske muligheder. Beton har dog en smule kortere levetid end tegl, men holder stadig i cirka 50 år.

Moderne tagpap er ikke lavet af pap, som navnet ellers antyder, men af bitumen, som blandt andet også bruges i asfalt, i kombination med syntetisk gummi og polyesterfilt. Materialet er noget billigere end beton og tegl, og tagpap er også relativt nemt at lægge. En af fordelene ved tagpap er derfor, at prisen er lidt lavere på både materiale og montering. En anden fordel er, at det kan lægges på lavere hældninger, og det bruges derfor ofte på flade tage. Derudover bruges tagpap også i undertag, som du kan læse mere om i det følgende.

Undertag – tagets regnfrakke

Undertag ligger, som navnet antyder, under tagbelægningen. Det kaldes også for tagets regnfrakke, da det sikrer taget en bedre tæthed over for almindelig regn og sne samt kondensvand, der dannes under den udvendige tagbelægning. Undertag er derfor en vigtig del af taget og bør ikke spares væk.

Ligesom der findes tagbelægning i forskellige materialer, findes der også forskellige former for undertag. De kan inddeles i tre hovedkategorier: fast, middelfast og let. Fast undertag laves af hårde plader som for eksempel brædder eller krydsfiner. Middelfast undertag laves ofte af tyndere træplader eller gipsplader. Et let undertag består som regel af en løs tagdug af plast, som rulles på i baner.
Et fast undertag kan tåle, at man går på det, og det kan derfor også bruges til afstivning af tagkonstruktionen, hvis der er brug for det. Hverken middelfaste eller lette undertage kan tåle, at man går på dem, men et middelfast kan stadig hjælpe med at afstive tagkonstruktionen, mens tagkonstruktionen skal være afstivet, før der monteres et let undertag.

Nedenunder undertaget findes et spær, som er den del af selve tagkonstruktionen, der bærer taget. Du vil ofte kunne få en samlet pris fra en håndværker på nyt tag inkl. spær, men det er ikke altid, at du behøver få gjort noget ved spærret, selvom taget og undertaget skal skiftes. Hvis du får nyt spær, der udvider boligarealet, skal du huske at søge om byggetilladelse.

Hvad koster det at få lagt nyt tag?

Prisen på et nyt tag kommer an på typen af tagbelægning, undertag og ikke mindst antallet af kvadratmeter, der skal lægges, samt håndværkernes individuelle timeløn.

Tegltag er den dyreste belægningstype på grund af teglstenens udseende og lange levetid. En vejledende pris på tegltag er ca. 1.000-2.300 kr. pr. m2.
Betontag ligner de klassiske teglsten og har ligeledes en lang levetid, og du kan ofte få det for ca. 900-2.000 kr. pr. m2.

Tagpap kan du som udgangspunkt få lagt for ca. 800-1.500 kr. pr. m2.

Undertag koster typisk mellem 20-80 kr. pr. m2 afhængigt af materialevalg.

Priserne ovenfor er meget vejledende, og nogle håndværkere udregner prisen inkl. undertag. Du kan derfor først være helt sikker på prisen, når du får en håndværker til at beregne ud fra dit specifikke projekt.

Murerens, tømrerens og tagdækkerens arbejde

Både murere og tømrere kan lægge nyt tag og reparere et slidt, og det er tit dem, der klarer taget, hvis de i forvejen står for andre dele af dit projekt. En tredje håndværker, du kan kontakte, er tagdækkere. De arbejder som regel med tagpap og tagfolie.

Du har måske set din ikke-håndværkerudlærte nabo klatre rundt på toppen af sit hus og rode med taget, men det kan absolut ikke anbefales, at du selv står for skift eller reparation af tag, medmindre du har en håndværkerbaggrund. Arbejde i højderne kan være farligt uden den rette ekspertise, og tagdækning er ikke et projekt for begyndere. Det kan også blive dyrt i længden, hvis du selv kommer til at lave fejl i monteringen – så hellere få lagt taget ordentligt af en professionel, og vær tryg i de næste mange år.

Få op til 3 uforpligtende tilbud på nyt tag

Når du har overvejet de forskellige tagtyper og kender dit budget, kan du opsøge en håndværker, der kan hjælpe dig med alt fra materialer til montering.

Colegos platform er din genvej til gode tilbud på ny tagbelægning og undertag inkl. montering. Du skal blot udfylde vores online formular, hvori du beskriver dit tagprojekt og skriver, hvor i landet du befinder dig. Bor du for eksempel i Aalborg, vil vi kontakte vores fagpartere i hele Nordjylland – ligesom vi vil kontakte hele netværket på Sjælland, hvis du for eksempel bor i Roskilde, København eller Næstved.

Nogle af vores samarbejdspartnere arbejder kun i den by, de holder til i, for eksempel Silkeborg, Odense eller Helsingør. Andre – og de fleste – kører dog gerne lidt rundt for at servicere deres kunder, så hvis du selv bor i Aarhus, kan du også ende med tilbud fra håndværkere med base i eksempelvis Randers eller Vejle.

Vi har dygtige fagpartnere spredt over hele landet, så du er altid sikret en professionel håndværker, der kan løse din opgave på bedste vis – uanset hvor de og du kommer fra.

Inden for få hverdage modtager du op til tre tilbud fra interesserede taglæggere. Herefter kontakter du selv den eller de håndværkere, du gerne vil høre mere fra.

Det er helt gratis og uforpligtende at modtage de tre tilbud, så send os formularen i dag, så du kan komme et skridt nærmere dit nye tag!

FAQ

Der kan være rigtig mange spørgsmål i forbindelse med et projekt, der er så stort som et tagskifte. Nedenfor har vi samlet nogle af de spørgsmål, vi ofte bliver stillet, så du kan blive klogere på alle mulighederne og de forskellige priser på tag og undertag.

Hvornår skal jeg skifte tag?

Tag er konstant udsat for vind og vejr, og med tiden bliver alt tag naturligt nedbrudt. Et slidt tag bør repareres eller skiftes, fordi det ellers kan give vandskader, råd og svamp i hele boligen. Dertil kan der være arkitektoniske grunde til at skifte taget, hvis du for eksempel renoverer resten af huset.
Levetiden for et tag afhænger af materialerne og vedligeholdelsen ligesom pludselige vejrforhold såsom orkan kan medvirke til en kortere levetid.

Hvad er forskellen på udvendig tagbelægning og undertag?

Udvendig tagbelægning er de sten eller plader, som du ser udefra. Det laves eksempelvis af tegl, beton, skiferplader, stålplader, eternitplader eller tagpap.
Undertag er tagets ”regnfrakke”, som ligger under tagbelægningen, og som sikrer bedre tæthed og mindre kondens.

Hvad er tegltag?

Tegltag er en tagbelægning, som er kendetegnet ved de klassiske rød-orange sten, men den kan også fås i alle mulige andre farver og overfladetyper. Tegl har et stort æstetisk potentiale og er danskernes foretrukne tagsten. Derudover har tegl den længste levetid af alle typer tagbelægning – med en god vedligeholdelse helt op til 50-75 år.

Hvad er betontag?

Tagsten af beton ligner til forveksling de klassiske teglsten og har samme arkitektoniske muligheder, men er lidt billigere. Derfor er betontag et meget populært valg ved især nybyggeri. Betonsten har dog en kortere levetid end tegl, men holder stadig omkring 50 år.

Hvad er tagpaptag?

Tagpap er et materiale, der både bruges til udvendig tagbelægning og undertag. Tagpap er særligt anvendt ved fladt tag, da tagpapplader kan lægges på lavere hældninger end andre typer tag. Det er ikke lavet af pap, som navnet ellers antyder, men af asfaltbitumen med syntetisk gummi og polyesterfilt.

Hvad er spær?

Spær er den del af selve tagkonstruktionen, der bærer taget. Selvom du skifter taget, behøver du ikke altid skifte spæret, da det ikke nødvendigvis er nedslidt eller beskadiget, når taget er.

Hvad koster et nyt tag?

Prisen på nyt tag kommer an på hvilken type tagmateriale og antallet af m2 der skal lægges. For eksempel kan du få lagt tagpaptag fra helt ned til 900 kr. pr. m2, mens tegltag inkl. undertag og montering koster omkring 2.300 kr. m2.

Hvad koster et tegltag?

Tegl er det dyreste materiale til udvendig tagbelægning, men har til gengæld den længste levetid på op til 50-75 år. Som hovedregel kan du regne med en pris på ca. 1.000-2.300 kr. pr. m2 tegltag.

Hvad koster et betontag?

Betontag har med sin lange levetid på op til 50 år og mange arkitektoniske muligheder en vejledende pris på ca. 900-2.000 kr. pr. m2.

Hvad koster et tagpaptag?

Tagpap kan du ofte få lagt for ca. 800-1.500 kr. pr. m2. Det er derfor en forholdsvis billig type tag i forhold til for eksempel tegltag, men med en kortere levetid.

Hvad koster et nyt undertag?

Prisen på undertag varierer alt efter materialevalget, som blandt andet kan være tagpap eller brædder. Typisk vil prisen ligge mellem 20-80 kr. pr. m2.

Skal jeg have en byggetilladelse?

Kun i tilfælde hvor husets samlede boligareal bliver udvidet –for eksempel ved ombygning af hele konstruktionen eller tilføjelse af kviste.