3 tilbud på gulvafslibning – find de bedste gulvafslibning priser

Afslibning af gulve, der passer til dine behov

Beskriv din opgave

Se eksempel på en opgavebeskrivelse

0/1000
Dine kontaktoplysninger

Dit valg: Ingen adresse valgt

Er du ejer eller lejer? *

Verificér via SMS eller e-mail

Sådan finder du det rette gulvafslibning tilbud

  1. Du beskriver nemt din opgave til gulvsliberne
    Du beskriver nemt din opgave til gulvsliberne
  2. Vi matcher dig derefter med dygtige gulvslibere
    Vi matcher dig derefter med dygtige gulvslibere
  3. Du får op til 3 tilbud og vælger selv det rette firma
    Du får op til 3 tilbud og vælger selv det rette firma

Masser af tilfredse brugere

Ekstrem hurtig og effektiv! Colego.dk udviste hurtig og effektiv eksekvering på min forespørgsel. Jeg kan kun anbefale at benytte Colego.

Kasper Thomsen

Super nemt og ligetil! Jeg har flere gange indhentet tilbud via Colego og er særdeles tilfreds med deres service. {...} de firmaer jeg har fået kontakt til, har alle ydet et super stykke arbejde.

Pia Andersen

Professionelle. Fik 3 tilbud af tømrermestrer, som var og besigtigede. Alle sendte brugbare tilbud efter deres vurdering.

Paw Albin Løvendahl

Få op til 3 priser på gulvafslibning hos Colego!

Trænger dit gulv til en opfriskning eller bare til at få fjerne de små misfarvninger som du altid tænker på, når du går forbi? Hos Colego kan du få hjælp til at klare dette ved, helt gratis og uforpligtende, at indhente op til 3 tilbud på gulvafslibning. På den måde får du en konkurrencedygtig pris og mulighed for selv at vælge din gulvsliber – og hvem ønsker ikke billig gulvafslibning?

Afslibning af gulve i stedet for udskiftning

Alle gulve af massivt træ kan slibes ned og få et nyt og opfrisket look. Ved laminatgulve eller andre gulve med et meget tynd lag træ på overfladen skal der i stedet udskiftes gulvbelægning eller lægges et helt nyt gulv af en tømrer.

Gulvafslibning er et billigere alternativ til udskiftning af et helt gulv – selv på de ældste gulve. En grundig slibning af dit gulv kan få det til at fremstå som værende helt nyt. Slibningen klarer ridser, ujævnheder og misfarvninger og giver nyt liv til et hjem. Hvis der er tale om et meget gammelt og slidt gulv, kan det være nødvendigt at høvle gulvet ned, for at få det bedste fundament for afslibningen af gulvet.

Gulvafhøvling

Hvis der er voldsomme skader eller limrester på gulvet, kan det være nødvendigt med en gulvafhøvling. Disse skader kan dog reddes ved en grundig, professionel afhøvling efterfulgt af gulvafslibning og sidst en omgang efterbehandling – enten i form af lud, lak eller oliebehandling.

Når gulvet er blevet høvlet ned, er det klar til af blive jævnt og pænt med en slibning. Det er altid nødvendigt med en gulvafslibning, så eventuelle ujævnheder fra den noget voldsommere afhøvling bliver slebet ned og gulvet bliver klar til efterbehandlingen.

Basalt set, er der ved slibning blot tale om en grundig omgang, over hele gulvet, med et stykke sandpapir. Dette klares med en maskine, der er speciallavet til formålet og som kan komme rundt i alle hjørner og kroge af hjemmet. Kornstørrelsen bliver gradvist finere og afhænger af gulvets stand ved påbegyndelse af opgaven. Der slibes typisk 1 millimeter af overfladen overalt, hvilket efterlader gulvet helt ubehandlet og klar til efterbehandling.

Efterbehandling efter afslibning af gulv

Når gulvet er slebet ned, er det helt ubehandlet og meget sart. Derfor efterbehandles gulvet altid på den ene eller den anden måde. Efterbehandling giver først og fremmest et flottere slutresultat, men øger også gulvets holdbarhed og levetid og vil kræve langt mindre vedlige-holdelse. Der er som udgangspunkt 3 traditionelle behandlingsformer:

  • Ludbehandling
  • Lakbehandling
  • Oliebehandling

Ludbehandling

Med en ludbehandling får du mulighed for at bevare den lyse tone fra træsorten. Det giver en hvidpigmentering af overfladen, så hvis gulvet ikke bliver ludbehandlet, vil det gøre gulvet mørkere ved sollysets påvirkning.

Efter en ludbehandling skal det vaskes 3 gange med en god sæbe. Det kan være sæbe til naturlud eller sæbe til hvid lud. For hver sæbebehandling vil gulvet få en pænere og mere ren overflade, mens gulvet vil blive mættet mere og mere. Det giver gulvet en længere levetid.

Lakbehandling

Ønsker du den stærkeste og mest modstandsdygtige overfladebehandling er lak det naturlige valg. Med en lakbehandling kan du beholde træets naturlige farve, mens overfladen bliver enormt slidstærk og nem at rengøre. Der er mange muligheder for laktyper og farver, så spørg din gulvsliber til råds, inden du vælger – så er du sikker på at du får det bedste resultat.

Det anbefales at lakere gulvet 2-3 for at få det bedste resultat, den længste levetid og gøre gulvet mest modstandsdygtigt. Lakken danner en meget tynd hinde på overfladen af gulvet, som er vandskyende og slidstærk.

Oliebehandling

Hvis du vælger en oliebehandling til overfladen på dit gulv, vil du få en jævn og glat overflade. Det er nemt at vedligeholde oliebehandlet gulv, og olien vil give dit gulv en stærk overflade, men ikke så stærk som en lakbehandling, da olien efterlader dit gulv ‘åbent’.

Kombination af efterbehandling giver forskellige resultater. Mange ønsker i dag et lyst gulv for at få mere lys ind i hjemmet, hvorfor det kan være en god idé at kombinere lud, der hvidpigmenterer overfladen, med enten lak, sæbe eller olie. På den måde fremstår gulvet lysere og flottere end det originale, da der vil ikke længere være ridser eller mærker på gulvet.

Alt dette kræver en vis ekspertise på området, for at vurdere hvor medtaget gulvet er og hvilken behandling, der vil være optimal for dit gulv. Der er fordele og ulemper ved alle behandlingsformer – det er derfor altid en god idé at få professionel hjælp – således får du et godt, flot og holdbart resultat med det samme.

Hos Colego giver vi dig muligheden for at indhente op til 3 tilbud på gulvafslibning – således er du sikker på de bedste gulvafslibning priser og at du får den rette professionelle til at udføre din opgave.

Opret din opgave og få et pænere gulv

Start gratis her  

Kan jeg ikke bare gøre det selv?

Lad os være ærlige: Jo, det kan du godt. De fleste byggemarkeder har rådighed over den speciallavede maskine, der skal slibe gulvet for dig. Når det er sagt, er det slet ikke så simpelt, at gå i gang med at slibe et gulv ned selv, når man ikke har det nødvendige kendskab til træsorter, maskinen eller gulvet.

Inden du kan begynde at slibe med maskinen, skal du gennemgå gulvet for eventuelle metalstykker, søm eller andet, der kan beskadige maskinen og sandpapiret. Dernæst skal du være klar over alle ujævnheder på gulvet, så du ikke forværrer skaderne, der allerede er på gulvet. Har du ikke haft med maskinen at gøre før, kan du ikke aflæse dens reaktioner og du risikerer at slibe et dybt spor gennem hele gulvet, hvorefter du måske skal udskifte hele gulvet – og sådan fortsætter det.

Vi anbefaler derfor, at du får professionel hjælp til at klare afhøvling eller afslibningen af dit gulv. På den måde er du sikker på, at du ikke får et værre gulv, end du i forvejen havde. Dernæst har fageksperterne også mulighed for at rådgive ud fra deres store erfaring med både afslibning af gulve, men også efterbehandling og vedligeholdelse af gulvet.

Hvor ligger priserne på gulvafslibning?

Priserne på gulvafslibning varierer efter areal, rum og hvor meget du selv kan gøre. Det kan for eksempel være, at du kan fjerne alle møbler fra rummene selv og derved spare lidt penge. Det er særligt timepriserne, der varierer meget, så for at sikre dig de bedste priser til dine behov, er det en rigtig god idé at indhente så mange tilbud som muligt.

Hvordan finder jeg de bedste gulvafslibning priser?

Det er nemt, gratis og helt uforpligtende at få op til 3 tilbud på billig gulvafslibning hos Colego. Du skal blot skrive en kort opgavebeskrivelse. Her skriver du, eksempelvis, hvor mange rum og kvadratmeter, du ønsker at få slebet ned. På den måde har vores fagpartnere mulighed for at give dig deres mest nøjagtige tilbud på gulvafslibning.

Dernæst skal du blot angive, hvornår du ønsker at få opgaven udført. Mange fagpartnere har ordrebogen fyldt godt op, så det er en god idé at få planlagt i god tid, hvornår der skal arbejdes på din opgave. Vær også opmærksom på, at der vil være en periode, hvor du ikke kan bruge de rum, hvor gulvet skal slibes ned.

Sidst, men ikke mindst, skal du skrive dine kontaktoplysninger, så vi kan sende tilbuddene til dig. På den måde, har gulvsliberne også mulighed for at få kontakt med dig, hvis de skulle ønske at se nærmere på forholdene for din opgave.

Med flere tusinde fagpartnere i Danmark, har du hos Colego, de bedste chancer for at finde et godt tilbud. Lad os hjælpe dig med at finde en gulvsliber nær dig.