Brugerbetingelser

Nemt, gratis og uforpligtende
Tilbud indhentet på 112.100 opgaver
Mere end 500 samarbejdspartnere tilmeldt Colego

Betingelser for brugen af colego.dk

Det er gratis at bruge colego.dk for dig, som opretter en opgave, hvad enten det er en privat opgave, eller en erhvervsopgave.

Colego.dk er en uafhængig serviceportal, hvor brugerne kan opnå kontakt til fagpersoner og modtage konkrete tilbud på forskellige opgaver. Vi formidler kontakten mellem dig som opgaveopretter og relevante fagpartnere på en hurtig og effektiv måde. Når du benytter colego.dk, indgås aftaler som udgangspunkt på dansk.

Når du opretter en opgave på colego.dk

  • Der er ingen omkostninger for private brugere på colego.dk, vores service er gratis
  • Det er gratis for virksomheder at lægge erhvervsopgaver op på colego.dk
  • Vi forventer, at din opgave er reel og ikke bare et ‘pristjek’
  • Opret kun opgaver du reelt påtænker at få løst
  • Du er ikke lovmæssigt bundet til at tage imod de bud, du modtager
  • Vi appellerer til, at du respekterer tiden, som vores fagpartnere bruger på at kontakte dig, da de har betalt lidt for at være en del af vores system
  • Tag venligst dialogen når du bliver kontaktet

Dette kan du forvente, når du har oprettet en opgave

  • Når din opgave er oprettet og godkendt, modtager du en bekræftelse på mail
  • Behandling af din opgave kan tage op til 24 timer, da vi kigger på alle opgaver manuelt i kundeservice
  • Vi udsender ikke opgaver i weekenden
  • I visse tilfælde bliver du ringet op af Colego, så opgaven kan blive så konkret som mulig, da det giver det bedste grundlag for et godt tilbud, og dermed en god oplevelse for alle parter
  • Opgaven udbydes til de relevante fagpartnere i den kommune opgaven befinder sig i
  • Du kan blive kontaktet af op til tre forskellige fagpartnere
  • De fagpartnere, der takker ja, får dine kontaktoplysninger udleveret, så de kan kontakte dig pr. telefon eller mail
  • Der kan gå lidt tid, før du bliver kontaktet af de (op til tre) fagpartnere, der vælger at tage din opgave
  • Der er ingen garanti for, at du modtager tre tilbud eller bliver kontaktet af en fagpartner, da udbud, efterspørgsel og sæson kan være afgørende faktorer

Aktørbeskrivelse

Colego er formidleren, og er ikke part i de aftaler, som bliver indgået mellem fagpartneren og kunden. Vi skaber blot kontakten.
Vi behandler de indsendte opgaver med stor seriøsitet. Derfor skal du have et reelt ønske og behov for at få opgaven udført og ikke blot bruge systemet til et pristjek.

Fortrydelsesret

Du kan altid annullere din forespørgsel og er ikke forpligtet til at gøre brug af de tilbud, du modtager fra vores fagpartnere.
Når en aftale først er indgået med en fagpartner, gælder de foreskrevne aftalevilkår på dette felt.

Datasikkerhed

Ved tilmelding som bruger på Colego bliver de oplysninger, som du afgiver ved tilmeldingen, registrerede digitalt. Brugeres oplysninger udleveres kun til firmaer, som vil kontakte dig eller give et konkret tilbud på din opgave. Vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Du kan til enhver tid få oplyst, hvilke informationer vi har registreret. Du har også ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Disse rettigheder har du efter Persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Colego A/S via service@colego.dk

Vi registrerer og gemmer følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Postnummer
  • Telefonnummer
  • E-mail adresse

Personoplysningerne registreres hos Colego A/S og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.

Kun ansatte i Colego A/S har adgang til registrerede oplysninger.

Den dataansvarlige hos Colego A/S er Christina Jørgensen. Kontakt sker via e-mail på service@colego.dk, hvis du har spørgsmål.

Cookies

På colego.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser. Læs mere om vores brug af cookies her.

Børn og unge under 18 år

Du skal være fyldt 18 år for at oprette opgaver og tilmelde dit firma på Colego – er du under 18 år, skal du have samtykke fra dine forældre.

Support

Du kan ved henvendelse til Colego få hjælp til brugen af Colego eller fremsætte forslag til forbedringer, ris og ros. E-mails besvares indenfor 24 timer på hverdage mellem kl 8.00 og 16.00. Vi kan også kontaktes på telefon +45 33 60 80 50.

Ansvarsfraskrivelse

Fagpartneren og opgavestilleren har selv det fulde ansvar for indholdet af de aftaler, som indgås mellem dem.

Colego er aldrig part i aftaler mellem fagpartneren og opgavestilleren, og Colego kan således aldrig drages til ansvar for brud på aftaler eller misligholdelse af aftaler mellem fagpartner og opgavestiller.

Markedsføring

Colego har ret til at bruge de indsendte opgaver til at markedsføre portalen. Det betyder, at dele af opgavebeskrivelsen kan blive synlig i trykte medier og online på colego.dk samt vores sociale kanaler såsom Facebook, Instagram, LinkedIn, osv. Vi offentliggør aldrig personlige oplysninger.

Du siger ja til e-mail markedsføring

Når du opretter en opgave på colego.dk, siger du ja tak til at modtage nyhedsbreve, tilbud, servicemails og direkte henvendelser på e-mail og telefon fra Colego A/S.

Ændringer af retningslinjer

Den hurtige udvikling af internettet betyder, at ændringer i vores behandling af personoplysninger kan blive nødvendige. Vi forbeholder os derfor retten til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger. Gør vi det, retter vi selvfølgelig datoen for “sidst opdateret” nederst på siden. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked i form af en synlig meddelelse på vores websites.

Reklamation

Oplever du problemer eller fejl på colego.dk, kan du henvende dig til os på service@colego.dk.

Misligholdelse af betingelser

Colego forbeholder sig retten til – uden varsel – at slette en bruger, såfremt denne misligholder nærværende betingelser. Vi ønsker naturligvis et godt forhold til enhver af vores brugere, og vores supportafdeling vil i tilfælde af misbrug som hovedregel kontakte en given bruger med henblik på at fastslå, om misbruget skyldes en uforsætlig handling fra brugerens side. Brugeren bør dog i alle tilfælde, hvor denne er i tvivl om regler og betingelser, henvende sig til Colegos supportafdeling og få vejledning og forklaring om korrekt brug af colego.dk portalen.

Når du benytter Colego.dk og besøger vores website, accepterer du ovenstående vilkår og retningslinjer.

Virksomhedsoplysninger
Colego A/S
Rudolfgårdsvej 15B
8260 Viby J
CVR 36051655
+45 33 60 80 50
service@colego.dk

 

Opdateret d. 10 november, 2020 .