Totalentreprise - få op til 3 uforpligtende tilbud fra totalentreprenører

Lad dit byggeprojekt være en totalentreprise og giv det meste af ansvaret til en totalentreprenør

Beskriv din opgave

Se eksempel på en opgavebeskrivelse

0/1000
Dine kontaktoplysninger

Dit valg: Ingen adresse valgt

Er du ejer eller lejer? *

Verificér via SMS eller e-mail

Sådan finder du den rette totalentreprenør

  1. Du beskriver i store træk dit byggeprojekt
    Du beskriver i store træk dit byggeprojekt
  2. Vi finder totalentreprenører nær dig
    Vi finder totalentreprenører nær dig
  3. Du modtager tilbud og vælger selv det rette for dig
    Du modtager tilbud og vælger selv det rette for dig

Masser af tilfredse brugere

Ekstrem hurtig og effektiv! Colego.dk udviste hurtig og effektiv eksekvering på min forespørgsel. Jeg kan kun anbefale at benytte Colego.

Kasper Thomsen

Super nemt og ligetil! Jeg har flere gange indhentet tilbud via Colego og er særdeles tilfreds med deres service. {...} de firmaer jeg har fået kontakt til, har alle ydet et super stykke arbejde.

Pia Andersen

Professionelle. Fik 3 tilbud af tømrermestrer, som var og besigtigede. Alle sendte brugbare tilbud efter deres vurdering.

Paw Albin Løvendahl

Find en dygtig totalentreprenør nær dig

Hos Colego samarbejder vi med fageksperter over hele landet, så du altid har en dygtig håndværker i nærheden. Det betyder også, at du kan finde totalentreprenører til dit projekt, uanset hvor i landet du bor. Nogle steder er der naturligvis flere end andre, så antallet af tilbud kan variere fra område til område. Vi udvider dog hele tiden vores kartotek af samarbejdspartnere, så vi kan løse endnu flere opgaver rundt omkring.

Totalentreprise – hvad er det?

For den almindelige person vil der være enormt mange aspekter, der skal holdes styr på i forbindelse med et byggeprojekt. Inden du går i gang med at undersøge de forskellige muligheder, er det værd at overveje hvilken entrepriseform, der passer til dig og dit byggeprojekt.

Der findes tre forskellige entrepriseformer, som hver rummer forskellige aspekter af et byggeprojekt – fagentreprise, hovedentreprise og totalentreprise. Entrepriseformerne er en måde at kategorisere de forskellige ansvarsområder i forbindelse med eksempelvis renovering, ombygning og tilbygning.

For at få det bedste resultat og den bedste oplevelse er det nødvendigt at være realistisk omkring din egen tid og viden om jura, økonomi og byggeteknik.

De tre entrepriseformer

Alt efter hvordan dit konkrete projekt ser ud, og hvilket omfang det har, vil det være relevant at overveje entrepriseformerne. For private boligejere er der typisk tre entrepriseformer, der er værd at tage med i overvejelserne for et byggeprojekt:

  • Fagentreprise
  • Hovedentreprise
  • Totalentreprise

Uanset hvilken entrepriseform du tager i brug, anbefaler vi altid at have en uvildig rådgiver med på sidelinjen, så du sikrer, at arbejdet med dit projekt lever op til dine forventninger.

Fagentreprise

Ved fagentreprise vil dit ansvar være meget stort, og du skal løfte mange opgaver selv. Selvom du kan få hjælp fra en rådgiver, vil du selv være nødt til at indhente en byggetilladelse, stå for tegninger og beskrivelser og alt hvad, der hører til byggeprocessen. Det vil sige, at der skal indhentes tilbud fra alle de fagpartnere, du har brug for – det kan være en tømrer, en murer eller en VVS installatør. Hvis du ønsker dette, er det også muligt at indhente op til tre gratis og uforpligtende tilbud fra de enkelte faggrupper gennem Colego.

Foruden alle de aspekter der går forud for selve byggeriet, vil du også skulle stå for al kommunikationen med de enkelte fageksperter, og du står alene med det juridiske og økonomiske ansvar. Det kan virke som en stor byrde at løfte alene, både tids- og ansvarsmæssigt. Det kan derfor være en god idé at tilknytte en rådgiver. Som regel har de en høj timepris, men ved denne entrepriseform vil de penge være givet godt ud.

Ved denne entrepriseform, skal du derfor være hudløst ærlig overfor dig selv og være klar over, hvilken mundfuld det er at stå for alle aspekter ved et byggeprojekt. Det anbefales at benytte denne entrepriseform – og indhente tilbud fra de nødvendige fagpartnere – ved mindre opgaver.

Hovedentreprise

Når du vælger hovedentreprisen, har du en hovedentreprenør, der står for at koordinere fagpartnere, økonomi og selve byggeriet fra ende til anden. Hovedentreprisen er sandsynligvis den mest almindelige blandt private bygherrer, da bygherren selv skal stå for at godkende alt. Samtidig hviler ansvaret her ikke på privatpersonen, men på hovedentreprenøren, hvilket er den største forskel på fagentreprise og hovedentreprise.

Det betyder, at hovedentreprenøren tager sig af alle de byrder, du selv ville tage dig af, hvis du brugte fagentreprise. Herunder skal hovedentreprenøren også sørge for, at byggeriet er færdigt til den aftalte tid og kvalitet samt at tilknytte relevante fagpartnere. Det er som regel et håndværkerfirma, der vil stå for den største del af byggeprojektet, mens eventuelle malere eller andre fagpartnere vil fungere som underentreprenører.

Selvom byggeriet skal kvalitetssikres af hovedentreprenøren, er det altid en god idé at få en uvildig, professionel tilsynsførende tilknyttet, så denne kan opdage eventuelle fejl og mangler og tage dem i opløbet. Det anbefales at bruge denne entrepriseform ved store eller mellemstore byggeprojekter.

Totalentreprise

Endelig har vi totalentreprise. Totalentreprise benyttes oftest i forbindelse med meget store byggeprojekter, såsom en tilbygning, helrenovering eller et nyt hus. Totalentreprenøren vil stå for alle aspekter af byggeriet og koordinerer alle fagpartnere og leverancer. Det gør, at du kun skal underskrive med én virksomhed og kun på én aftale.

En totalentreprenør har en professionel arkitekt, bygningskonstruktør og ingeniører tilknyttet, som kan stå for hele projekteringen. Men også ved denne entrepriseform vil det være en god idé at tilknytte en uvildig, professionel tilsynsførende. På den måde er du sikker på, at tingene bliver gjort ordentligt fra starten. Den tilsynsførende vil så foretage fotografisk og skriftlig rapportering – og dermed opdage, hvis noget ikke er ordentligt lavet.

I forbindelse med en totalentreprise har det siden 2008 været obligatorisk for entreprenøren at tegne en byggeskadeforsikring. Dette er til for at beskytte forbrugeren og på den måde nedbringe byggeskader. Med en byggeskadeforsikring er du forsikret mod eksempelvis byggeskader og utætte tage.

Få op til 3 tilbud – helt uforpligtende

Start gratis her  

Fordele og ulemper

Der vil naturligvis være både fordele og ulemper ved de forskellige entrepriseformer. Vi kan derfor ikke understrege nok, at det er vigtigt, at du gør dig tanker om, hvor meget ansvar du har tid og viden til.

Det er altid dejligt at have fingeren på pulsen, som du vil have med en fagentreprise. Her står du selv for det hele, hvilket gør, at du kan lave ændringer i det æstetiske og byggetekniske. Det er overskueligt ved mindre byggeopgaver, som en enkelt fagpartner kan klare. Men samtidig er kan det også være en ulempe, at du netop skal stå for det hele selv. Der er enormt meget at holde styr på, og der er stor risiko for, at du får et ringe byggeforløb, hvis du gaber over mere, end du kan magte.

Ved hovedentreprisen afgives en del af ansvaret til entreprenøren. Det gør det en smule mere omstændigt at ændre i planerne, men hvis der laves et godt udgangspunkt for byggeprojektet, kan det vendes til en fordel. Du skal dog stadig selv søge om byggetilladelse og udarbejde projektmaterialet. Her kan du dog på anden vis uddelegere opgaven til en arkitekt eller lignende.

Totalentreprisen har den fordel, at du overlader alle aspekter af byggeprocessen til én fagpartner. Det vil sige, at du kun skal henvende dig til et enkelt firma, når du har valgt det bedste tilbud for dig. Du afgiver meget ansvar til totalentreprenøren, hvilket kan være en udfordring for mange, men så længe man sikrer sig en klar aftale og en klar plan for projektet, vil det i mange tilfælde være en befrielse frem for en ulempe.

Tilbud på lokal totalentreprise

Står du med byggeplaner for den kommende tid, eller ønsker du blot et overslag på en pris for en tilbygning eller renovering? Så kan du nu, helt gratis og uforpligtende, få op til tre tilbud fra tre forskellige entreprenører, der kan løse din opgave. For at få det mest nøjagtige og retvisende billede af prisen og byggeprocessen vil vores fagpartner som oftest gerne ud at kigge på sagerne, inden der kan gives et endeligt pristilbud.

Hos Colego.dk, ønsker vi, at du får de bedste priser. Det gør du lettest, hvis du har fået tilbud fra forskellige udbydere. På den måde har du noget at forhandle med, og du får en bedre idé om, hvilken pris du skal budgettere med.

Det eneste, du skal gøre, er at beskrive din opgave og omfanget af denne, indtaste dine kontaktoplysninger samt eventuelt angive en dato for, hvornår du ønsker at påbegynde dit byggeprojekt. Det er nemt, gratis og uforpligtende at indhente tilbud gennem Colego, så send din opgave afsted allerede i dag!