Udestue

Indhent tilbud fra professionelle håndværkere

Nemt, gratis og uforpligtende
Tilbud indhentet på 114.621 opgaver
Mere end 500 samarbejdspartnere tilmeldt Colego

Udestue

 
 

En udestue er en tilføjelse til hjemmet, der indbyder til mange hyggelige stunder med venner og familie. En personliggjort udestue kan give huset et ekstra og helt særligt rum, hvor du kan nyde både sollys og stjerneklare aftenener, uanset temperaturen ude i haven.

Udestuer kommer med utroligt meget potentiale, og herunder forsøger vi at fremhæve nogle af de mange fantastiske muligheder.

Udestuer, havestuer, vinterhaver eller tilbygninger?

Udestue er et løst begreb, der associeres med flere typer bygninger. Udestue og havestue bruges ofte i flæng om en mindre bygning, der ligger op ad huset, og som kan bruges til at sidde ”i haven”, når vejret bliver køligere. En vinterhave er oprindeligt tænkt som et slags drivhus, og derfor ikke helt det samme som en udestue.

Hvis udestuen er opvarmet, er det faktisk en tilbygning, og her gælder nogle specifikke byggeregler, fordi man i så fald vil kunne bruge udestuen til beboelse.

Isolering eller ej

Derudover kommer typen af udestuen også an på, om den er isoleret eller ej.

Udestuer, der er dårligt isolerede, kaldes sommerudestuer – og mens det er billige udestuer, vil de være for varme at opholde sig i om sommeren og for kolde om vinteren.

En god isolering vil derfor være en nødvendig investering, hvis man ønsker en helårsudestue.

Håndværkere med eller uden pakkeløsning

Når du skal have opført en udestue, kan du vælge at kontakte eksempelvis en tømrer, som bygger skelettet op fra bunden. Du kan også købe en færdig udestue, hvor alle materialer medfølger i prisen, så du kun skal betale håndværkeren for de mandetimer, der bliver brugt.

Prisen for en færdig udestue afhænger naturligvis af, hvor stor udestuen skal være, ligesom materialerne og brugsbehovet også har stor betydning for den endelige pris.

Priserne varierer derfor meget, men du kan godt få en lille, fin sommerudestue til cirka 20.000 kroner, mens en helårsudestue i samme størrelse koster omkring 60.000. Dette er meget vejledende priser, men det kan give en idé om, hvor meget der kommer oven i prisen, hvis du skal have udestuen godt isoleret, så den kan bruges hele året rundt. Det er til gengæld penge givet godt ud, da du netop får et helt ekstra rum, som du kan have glæde af hele året.

Hvis du skal ud i en stor, moderne helårsudestue med eksempelvis Velux ovenlysvinduer, skal du forvente at prisen bliver noget højere. Størrelsen har naturligvis stadig en stor betydning for prisen, men en topmoderne, komplet udestue kan godt løbe op i 200.000-300.000 kroner, hvis det er en af de helt store modeller.

Du kan også vælge at hyre en håndværker, som selv står for materialeindkøb, osv. Det giver dig den fordel, at din stil ikke nødvendigvis skal passe ned i en af de færdiglavede modeller, da du selv – i samarbejde med håndværkeren – kan designe din udestue og vælge de materialer, der giver bedst mening i din situation.

Uanset hvad er der altså masser af muligheder for udestuer i alle prisklasser, så det vigtigste er, at du starter med at gøre op med dig selv, hvad dit behov og dine ønsker til udestuen er.

Find en udestue der passer til huset

Netop fordi udestuen er en tilføjelse til dit hus, er det vigtigt, at den passer til, så den bliver en naturlig del af din bolig – både indefra og udefra.

Hvis du mangler inspiration til opførelse eller indretning af udestuer, kan du for eksempel søge på Skjern Udestuer, Willab Garden eller tage en tur rundt i nabolaget for at se, hvad der fungerer. Nogle går efter rå udestuer opført i aluminium, mens andre foretrækker et mere romantisk udtryk med elementer af træ.

De fleste udestuer ligger i forlængelse af huset vendt ud mod haven, mens andre er være fritstående udestuer, som altså ligger separat fra huset.

Døre og vinduer

Vinduer udgør en væsentlig del af udestuens elementer, da de fleste bruger udestuen som en afdækket terrasse, hvorfra man kan nyde udsynet til haven.

Derudover vælger mange skydedøre og ovenlysvinduer for at få nem adgang og så meget lys som muligt.

Vinduer og døre bør være godt isoleret, hvis man ønsker at bruge udestuen hele året rundt. Ofte vil 2-lags glas være nok, men du kan overveje 3-lags, hvis det øvrige hus skal leve op til energimærke A.

Det er desuden en god idé at se på døre og vinduer på resten af huset, så du kan finde noget i samme stil, så det ikke skiller sig ud, men i stedet bliver en naturlig del af resten af boligen.

Tag

Tag på udestuer kan for eksempel være lavet af tagpap, termoplader, trapez-plader eller glas.

Tagpap har den fordel, at det er forholdsvist billigt at opføre og nemt at reparere. Ulempen er dog, at tagpap er kompakt, hvormed sollys ikke kommer igennem.

Termotag til udestuen er ideelt, hvis du ønsker at få lys ind uden at gå ned på varmeisolering. Termoplader fås typisk i tykkelser fra 10-50 mm.

Trapez-plader er et populært valg, fordi det er billigt og nemt at montere. Det er altså et plastiktag til udestuer – og eftersom det ikke isolerer, vil denne tagtype kun give mening, hvis udestuen heller ikke er isoleret.

Glastag er det oplagte valg, hvis du ønsker masser af sollys og udsigt. På den måde lukker du også mindst mulig lys ude fra det øvrige hus, hvor udestuen ellers står og skygger foran. En ulempe ved glastag er, at det kan være dyrt og omfattende at reparere.

Få tre tilbud på din drømmeudestue

Når du har bestemt dig for, hvilken type udestue du ønsker, kan du starte dit projekt hos Colego. Vi samarbejder med håndværkere overalt i landet, som opfører udestuer i alverdens stile, størrelser og prisklasser.

Du skal blot udfylde vores online kontaktformular, hvori du beskriver din drømmeudestue og dit budget. Vær så specifik som muligt i forhold til materialeønsker, størrelse, isolering osv. – det giver håndværkerne den bedste mulighed for at komme med et realistisk tilbud.

Når du har sendt formularen, går det er et par dage, hvorefter du modtager op til tre tilbud. Det er gratis og uforpligtende at indsende en opgave og modtage tilbud gennem Colego. Når du har modtaget dine tilbud, kan du selv kontakte de håndværkere, du mener, kan leve op til dine forventninger.

FAQ

Der er mange ting at tage højde for, når man vil bygge en udestue, og der kan opstå mange spørgsmål både før og undervejs i projektet.

Nedenfor har vi samlet nogle af de mest stillede spørgsmål, så du forhåbentligt kan få svar, hvis du selv er i tvivl om noget forbindelse med din nye udestue.

Hvem kan lave udestuer?

Forskellige håndværkere kan lave udestuer, men de mest oplagte at tage fat i er tømrere eller murere, alt efter hvilke materialer din udestue primært skal bygges af.

Hvad koster en udestue?

Prisen for en udestue varierer helt fra 20.000 til 200.000 kroner og mere. Det afhænger især af størrelsen og materialerne samt hvilken type udestue, der er tale om.

Hvor lang tid tager det at få lavet en udestue?

Hvis du køber en komplet udestue fra et håndværkerfirma, kan du som regel få det opført på mellem 2-6 uger alt efter størrelse og materialevalg.

Hvilke vinduer og døre bruges til udestuer?

Mange vælger skydedøre og ovenlysvinduer til deres udestue for at få så meget lys som muligt ind, ligesom en skydedør kan åbnes helt, så udestuen og haven smelter sammen på en varm sommerdag.

Hvilke tag bruges til udestuer?

Tagpap, termoplader, trapez-plader og glas er alle populære løsninger til tag til udestuer. Der er fordele og ulemper ved alle typerne, så det er op til dig at vurdere, hvad der passer dig bedst.

Hvordan opvarmer man en udestue?

Udestuer bliver ofte placeret mod syd, så der kommer så meget varme ind som muligt. En mindre gasovn eller en terrassevarmer særligt lavet til udestuer kan være et godt supplement, når solens stråler ikke er nok.

Skal man have en byggetilladelse til udestue?

Ja. Uanset om det er en opvarmet eller uopvarmet udestue, skal du søge om byggetilladelse.

Skal man informere sit forsikringsselskab om sin udestue?

Ja. Du skal oplyse dit forsikringsselskab om din udestue, da det kan få betydning for erstatning i forbindelse med for eksempel brand.